Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fosfodiesteraser

Oprindelig forfatter SGam Seneste forfatter Redaktionen

fosfodiesteraser, enzymer, som spalter (hydrolyserer) den ene fosfatbinding i difosfatestere. Et eksempel er den fosfodiesterase, som nedsætter virkningen af signalstoffet cyklisk AMP (se AMP) ved at spalte dette. Cyklisk AMP er et stof, der inde i cellerne formidler signaler fra hormoner og neurotransmittere.

Ordet fosfodiesterase kommer af fosfor og di- og ester og -ase.

Aktiviteten af fosfodiesterase kan øges af flere hormoner, bl.a. insulin. Insulin hæmmer hermed virkningen af andre hormoner såsom adrenalin, som øger dannelsen af cyklisk AMP. Således indgår fosfodiesterase i hormonernes regulering af cellens funktioner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen Gammeltoft: fosfodiesteraser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78839