Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

coenzymer

Oprindelig forfatter BQui Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5274/=ud_a_66433.mp3?revision=1

coenzymer, lavmolekylære stoffer, der indgår som et nødvendigt led i visse enzymatiske reaktioner. Et typisk eksempel er oxidation af alkohol til acetaldehyd i leveren, hvor coenzymet nikotinadenindinukleotid (NAD) medvirker. Ved denne reaktion oxideres alkohol ved afgivelse af to elektroner og to protoner, som optages af coenzymet. Det herved reducerede coenzym kan nu bruges i en modsat rettet redoxreaktion til reduktion af et andet substrat.

Annonce

Ordet coenzym kommer af kon- og enzymer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Quistorff: coenzymer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57947