Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

citrullin

Oprindelig forfatter NiGr Seneste forfatter Redaktionen

citrullin, stof, der dannes i pattedyr som det første mellemprodukt i leverens urinstofcyklus. Citrullin dannes endvidere i mange celletyper ved omsætning af arginin til nitrogenoxid og findes også i planter og mikroorganismer.

Ordet citrullin kommer af latin citrullus 'græskar' og -in.

Citrullin i blodet kan være forhøjet ved skrumpelever eller ved arvelig mangel på det enzym, der er ansvarligt for den videre omdannelse af citrullin i urinstofcyklus (argininosuccinatsyntetase).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Grunnet: citrullin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57382