Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

arachidonsyre

Oprindelig forfatter NKru Seneste forfatter Redaktionen

arachidonsyre, 5,8,11,14-eicosatetraensyre, arachidonat, polyumættet fedtsyre af n-6 familien med fire dobbeltbindinger og 20 kulstofatomer; den forekommer i bl.a. fiskefedt og oksetalg. I mennesket kan den dannes ud fra den essentielle (livsnødvendige) fedtsyre linolsyre.

Arachidonsyre er en bestanddel af cellemembraner og er desuden udgangsmateriale for dannelsen af prostaglandiner, tromboxaner og leukotriener, stoffer, som er vigtige for bl.a. blodpladernes og de hvide blodlegemers funktion.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Krukow: arachidonsyre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39516