Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

angiotensin

Oprindelig forfatter JFRe Seneste forfatter Redaktionen

angiotensin, hormon, der regulerer kroppens salt- og vandbalance og blodtryk ved dels at bevirke sammentrækning af blodkarrene, dels at øge dannelsen af hormonet aldosteron.

Ordet angiotensin kommer af græsk angeion 'kar'.

Angiotensin dannes ved, at enzymet renin fra nyrerne spalter proteinet angiotensinogen i blodet, hvorved det inaktive angiotensin I dannes. I lungernes blodkar omdanner et andet enzym angiotensin I til det aktive angiotensin II.

Se også ace-hæmmere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens F. Rehfeld: angiotensin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37997