• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aminotransferaser

Oprindelig forfatter BQui Seneste forfatter Redaktionen

aminotransferaser, gruppe af enzymer, der indgår i omsætningen af aminosyrer i kroppen. De omdanner en aminosyre til den tilsvarende oxosyre. Processen, som kaldes transaminering, foregår i alle pattedyrceller, hvor den er nødvendig for både dannelse og nedbrydning af aminosyrer.

Der findes i alt 20 aminosyrer i pattedyrs proteiner, hver med sin specifikke aminotransferase; fx omdannes aminosyren alanin til oxosyren pyrodruesyre ved hjælp af alaninaminotransferase.

Transaminering er afhængig af pyridoxalfosfat, der dannes fra vitamin B6.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Quistorff: aminotransferaser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37046