Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

alkalose

Oprindelig forfatter NiGr Seneste forfatter Redaktionen

alkalose, forstyrrelse i kroppens syre-base-balance med baseoverskud (øget pH) i blodet.

Respiratorisk alkalose, dvs. nedsat kuldioxidtryk i arterierne på grund af for hurtig vejrtrækning, ses fx ved stærk nervøsitet, skader på åndedrætscentrene i hjernen, feber og ved stigning til store højder.

Metabolisk alkalose, dvs. forhøjet bicarbonatindhold i blodet pga. forøget genoptagelse eller dannelse af bicarbonat i nyrerne, ses fx ved forøget dannelse af visse binyrebarkhormoner, ved indtagelse af visse vanddrivende midler samt ved tab af saltsyre ved opkastning. Se også neutralitetsregulering.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Grunnet: alkalose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=35913