• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

LH-RH

Oprindelig forfatter JFRe Seneste forfatter Redaktionen

LH-RH, fork.f. Luteinising Hormone Releasing Hormone, hormon, der produceres i nerveceller i hypothalamus, den region i hjernen, hvortil hypofysen hæfter sig. LH-RH frisættes til lokale blodkar og regulerer hypofysens afgivelse af de to overordnede kønshormoner, det luteiniserende hormon (LH) og det follikelstimulerende hormon (FSH) (se hypofyse (hormoner)).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens F. Rehfeld: LH-RH i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116433