Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Klaus Bock

Oprindelig forfatter BWSig Seneste forfatter Redaktionen

Klaus Bock, f. 1944, dansk kemiker, fra 1988 professor og forstander for Kemisk Afdeling, Carlsberg Laboratorium, fra 1993 forskningsleder og 2001-07 direktør for forskning på Carlsberg A/S.

Klaus Bock har især beskæftiget sig med syntetisk kulhydratkemi og komplekse kulhydraters rumlige strukturer, især ved anvendelse af NMR-spektroskopi og modelberegninger. Denne forskning har haft stor betydning for forståelsen af måden, hvorpå kulhydrater vekselvirker med proteiner såsom enzymer og antistoffer.

Han har modtaget en række udmærkelser, fx Ole Rømer-medaljen 1979 og den tyske Humboldt-pris 1992, og er bl.a. medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent W. Sigurskjold: Klaus Bock i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48874