Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fc-fragment

Oprindelig forfatter JZeu Seneste forfatter Redaktionen

Fc-fragment, det ene af de tre fragmenter af et antistofmolekyle, som dannes, når antistofmolekylet spaltes med enzymet papain, der kommer fra frugten papaya.

1. led i ordet Fc-fragment er fork.f. engelsk Fragment crystalline 'krystalliserbart fragment'.

Ved spaltningen dannes ud over Fc-fragmentet, som består af antistofmolekylets konstante del, også to såkaldte Fab-fragmenter (antigen-bindende), der udgør antistofmolekylets variable del.

Fc-delen af antistoffer kan i visse tilfælde binde og aktivere komplement (se komplementsystemet), som er et sæt af proteiner, der virker i immunforsvaret. Fc-delen binder desuden til specifikke Fc-receptorer på overfladen af forskellige celletyper, hvilket er af betydning for antistoffernes biologiske aktivitet.

Annonce

Se også antistoffer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Zeuthen: Fc-fragment i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74803