Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian B. Anfinsen

Oprindelig forfatter JFRe Seneste forfatter Redaktionen

Christian B. Anfinsen, Christian Boehmer Anfinsen, 1916-1995, amerikansk biokemiker af norsk afstamning. Anfinsen har ved systematiske undersøgelser af enzymet ribonuklease bidraget afgørende til at opklare sammenhængen mellem proteiners struktur og funktion. Han modtog derfor i 1972 nobelprisen i kemi sammen med amerikanerne Stanford Moore og William H. Stein. Anfinsen udførte dele af sit grundlæggende arbejde på Carlsberglaboratoriet i København, først som student 1938-40 og senere som gæsteprofessor 1954-55.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens F. Rehfeld: Christian B. Anfinsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37930