Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ACTH

Oprindelig forfatter JFRe Seneste forfatter Redaktionen

ACTH, adreno-kortikotropt hormon, ('det binyrebark-rettede hormon'), kortikotropin, hypofysens stresshormon. ACTH frigøres ved fysiske, kemiske og/eller følelsesmæssige belastninger og stimulerer binyrebarkens produktion af hormoner, specielt kortisol. Det får også fedtvæv til at frigive fedtsyrer til blodet. Enkelte celler i luftveje og mave-tarm-kanal producerer små mængder ACTH. Bliver sådanne celler til kræftsvulster, kan de undertiden producere meget store mængder ACTH, hvilket kan føre til sygdommen Cushings syndrom.

Frigivelsen af ACTH styres dels af kortisolkoncentrationen i blodet og dels af nerveimpulser og hormoner fra hypofysens nærmeste område af hjernen, CRH (corticotropin releasing hormone) og vasopressin.

ACTH er et peptid, opbygget af 39 aminosyrer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens F. Rehfeld: ACTH i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=32541