• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

østrogener

Oprindelig forfatter JFRe Seneste forfatter Redaktionen

Østrogener. Forløbet af en menstruationscyklus. I hypofysen produceres de kønskirtelstimulerende peptidhormoner (gonadotropiner) FSH og LH. Efter ægløsningen omdannes ægblæren til det gule legeme (corpus luteum), der udskiller steroidhormonerne østradiol og progesteron, som fremkalder sekretion fra kirtelrørene i livmoderslimhinden (endometriet), der er vokset til en tykkelse af ca. 6 mm og er rig på blodkar. Hvis et befrugtet æg implanteres i slimhinden, vil et hormon fra den nydannede moderkage stimulere det gule legeme til fortsat hormonproduktion. I modsat fald tilbagedannes det gule legeme. Den aftagende hormonproduktion fremkalder periodevise sammentrækninger i livmoderslimhindens spiralarterier. Den afbrudte blodforsyning medfører svækkelse og død af slimhinden, som derved afstødes (selve menstruationen). Efter blødningens ophør vokser slimhinden frem på ny (proliferationsfasen).

Østrogener. Forløbet af en menstruationscyklus. I hypofysen produceres de kønskirtelstimulerende peptidhormoner (gonadotropiner) FSH og LH. Efter ægløsningen omdannes ægblæren til det gule legeme (corpus luteum), der udskiller steroidhormonerne østradiol og progesteron, som fremkalder sekretion fra kirtelrørene i livmoderslimhinden (endometriet), der er vokset til en tykkelse af ca. 6 mm og er rig på blodkar. Hvis et befrugtet æg implanteres i slimhinden, vil et hormon fra den nydannede moderkage stimulere det gule legeme til fortsat hormonproduktion. I modsat fald tilbagedannes det gule legeme. Den aftagende hormonproduktion fremkalder periodevise sammentrækninger i livmoderslimhindens spiralarterier. Den afbrudte blodforsyning medfører svækkelse og død af slimhinden, som derved afstødes (selve menstruationen). Efter blødningens ophør vokser slimhinden frem på ny (proliferationsfasen).

østrogener, gruppe af kønshormoner. Sammen med progesteron udgør østrogener de vigtigste kvindelige kønshormoner. Østrogener produceres i æggestokkenes follikler, væskeholdige blærer på æggestokkenes overflade, der kan blive ærtstore. Heri modnes æg til udstødning, ægløsning, midt i menstruationscyklus. Østrogener produceres i specielle celler i follikelvæggen, hvorfra de afgives til blodet. Efter ægtømning omdannes folliklerne til det gule legeme (corpus luteum), som producerer både østrogener og progesteron. Hvis ægget befrugtes, og graviditet indtræder, begynder moderkagen at producere østrogener og progesteron i mængder, der efter 6. graviditetsuge overgår æggestokkenes produktion.

Ordet østrogen kommer af latin oestrus, af græsk oistros 'ophidselse, brunst', og -gen.

Østrogener er steroider, der som andre steroidhormoner dannes fra kolesterol via et mellemstadium, androstendion. Omdannelsen fra kolesterol til androstendion og videre til det aktive østrogen, østradiol, reguleres af to hypofysehormoner (det follikelstimulerende hormon, FSH, og det luteiniserende hormon, LH), der påvirker forskellige synteseenzymer i follikelcellerne. Østradiol frisættes både til blodbanen og til follikelvæsken omkring ægget.

I blodet cirkulerer østradiol i ligevægt med østron, som ligeledes er et steroid, men med væsentlig mindre hormonal aktivitet end østradiol. Ca. 70 % af begge er bundet til transportproteinet GBG (gonadesteroid-bindende globulin), der også transporterer progesteron og det mandlige kønshormon, testosteron. I leveren omdannes de cirkulerende østrogener til østriol, der efter yderligere omdannelse udskilles med galde til tarmen, hvorfra en del dog kan absorberes og føres med blodet tilbage til leveren.

Annonce

Østrogener virker på de kvindelige kønsorganer og har afgørende betydning for udviklingen af kvindelige kønskarakterer (brystkirtler, kønsbehåring og kropsbygning med spinkle skuldre og brede hofter). I kønsorganerne stimulerer østrogenerne æggestokkenes follikelvækst, væksten af livmoderens slimhinde og muskelvæv samt vaginas sekret, så det bliver tyndtflydende og fremmer sædcellernes bevægelighed. Østrogenerne har også en feedback-virkning på hypofysens frisætning af FSH og LH. Mere generelt stimulerer østrogener syntesen af en række proteiner i bl.a. leverceller. De påvirker endvidere knoglernes længdevækst og øger indbygningen af calciumsalte i knoglerne. Desuden øger de tilbageholdelsen af salt og vand i kroppen, hvad der kan forklare stigningen i kropsvægt umiddelbart før menstruation.

På celleniveau passerer de fedtopløselige østrogener nemt cellernes ydre membran og bindes derefter i cellens cytoplasma til specifikke bindingsproteiner, østrogenreceptorer. Østrogen-receptor-komplekset passerer cellens kernemembran og binder sig herefter til forskellige geners regulatoriske elementer, hvorigennem syntesen af de pågældende geners proteinprodukt stimuleres.

Syntetiske østrogener, der ikke omdannes i leveren, anvendes til prævention i kombination med syntetisk progesteron (gestagener) i de almindelige p-piller, mens minipiller kun indeholder gestagener. En række kræftformer, der udgår fra østrogenfølsomt væv, fx brystkræft, kan i mange tilfælde behandles med anti-østrogener, der blokerer cellernes østrogenreceptorer og derved eliminerer østrogenernes vækstfremmende virkning.

Xenoøstrogener

Xenoøstrogener er stoffer med østrogenlignende virkning. Visse miljøgifte som DDT, dioxin, PCB og blødgørere i PVC mistænkes for at nedsætte forplantningsevnen hos dyr og mennesker ved at have en virkning, der minder om østrogens. Se også hormonforstyrrende stoffer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens F. Rehfeld: østrogener i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185248