Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Homo sapiens

Oprindelig forfatter HCP Seneste forfatter Redaktionen

Homo sapiens. Tv. det massive kranium af en neandertal, th. et kranium af et moderne menneske, Cro-Magnon, af omtrent samme alder. I forhold til neandertalkraniet har det moderne menneske en mere hvælvet pande, mindre øjenbrynsbuer og en fremspringende hagespids. Neandertaleren havde i gennemsnit en større hjerne og kraftigere muskulatur og tænder.

Homo sapiens. Tv. det massive kranium af en neandertal, th. et kranium af et moderne menneske, Cro-Magnon, af omtrent samme alder. I forhold til neandertalkraniet har det moderne menneske en mere hvælvet pande, mindre øjenbrynsbuer og en fremspringende hagespids. Neandertaleren havde i gennemsnit en større hjerne og kraftigere muskulatur og tænder.

Homo sapiens, biologisk systematisk betegnelse for mennesket. Blandt de arter, Carl von Linné omtaler i sin systematisering af den biologiske verden, Systema Naturae (1758), er Homo sapiens den eneste, for hvilken der ikke findes en egentlig beskrivelse; der står blot nosce te ipsum 'kend dig selv'. Modsat sædvanlig videnskabelig praksis findes der heller ikke noget typeeksemplar for vores egen art.

Homo sapiens er latin og betyder 'det tænkende menneske'.

Nutidens menneske kaldes H. sapiens sapiens, mens tidlige former (200.000-30.000 år gamle) med en mere robust, men dog anatomisk moderne anatomi kaldes arkaisk Homo sapiens. Homo sapiens er kendetegnet ved et større hjernerumfang og et mere spinkelt bygget skelet end de endnu tidligere menneskeformer som fx H. erectus (se Homo).

Homo sapiens. Stamtræ, der viser abers og halvabers evolution. På Kridt-Tertiær-grænsen (dvs. grænsen mellem Kridt og Paleocæn) for 65 mio. år siden uddøde en stor del af Jordens dyreliv, bl.a. forsvandt dinosaurerne. På kort tid opstod mange nye pattedyrsformer, bl.a. halvabers og abers fælles forfædre. Tidligt skilte de to grupper sig ud fra hinanden; på stamtræet er halvaberne vist til venstre og aberne til højre. Spøgelsesabernes forfædre opstod allerede i tidlig Eocæn for ca. 50 mio. år siden. I Oligocæn fandtes aber både i den ny verden (Amerika) og den gamle verden (Europa, Afrika og Asien). På grund af kontinenternes bevægelse fra hinanden blev de isoleret i to grupper og har siden udviklet sig uafhængigt af hinanden. Vestaberne, fx brøleaber og edderkopaber, findes i dag i Syd- og Mellemamerika, mens østaberne, fx marekatte, bavianer og menneskeaber, findes i Afrika og Asien. Menneskeabernes forfædre opstod sandsynligvis i Miocæn; en tidlig form var Proconsul, der kendes som fossiler fra Østafrika. Den havde mange af de træk, der i dag kendetegner gruppen; ingen hale, en relativt stor hjerne og en særlig slags kindtænder.

Homo sapiens. Stamtræ, der viser abers og halvabers evolution. På Kridt-Tertiær-grænsen (dvs. grænsen mellem Kridt og Paleocæn) for 65 mio. år siden uddøde en stor del af Jordens dyreliv, bl.a. forsvandt dinosaurerne. På kort tid opstod mange nye pattedyrsformer, bl.a. halvabers og abers fælles forfædre. Tidligt skilte de to grupper sig ud fra hinanden; på stamtræet er halvaberne vist til venstre og aberne til højre. Spøgelsesabernes forfædre opstod allerede i tidlig Eocæn for ca. 50 mio. år siden. I Oligocæn fandtes aber både i den ny verden (Amerika) og den gamle verden (Europa, Afrika og Asien). På grund af kontinenternes bevægelse fra hinanden blev de isoleret i to grupper og har siden udviklet sig uafhængigt af hinanden. Vestaberne, fx brøleaber og edderkopaber, findes i dag i Syd- og Mellemamerika, mens østaberne, fx marekatte, bavianer og menneskeaber, findes i Afrika og Asien. Menneskeabernes forfædre opstod sandsynligvis i Miocæn; en tidlig form var Proconsul, der kendes som fossiler fra Østafrika. Den havde mange af de træk, der i dag kendetegner gruppen; ingen hale, en relativt stor hjerne og en særlig slags kindtænder.

Homo sapiens' oprindelse er omdiskuteret. Ifølge én hypotese, hypotesen om regional kontinuitet eller multiregionalhypotesen, er anatomisk moderne mennesker opstået lokalt ud fra mere primitive former flere steder i den gamle verden. En anden, og måske mere accepteret hypotese, Afrika-hypotesen, hævder, at det anatomisk moderne menneske er opstået i Afrika og herfra har spredt sig til resten af den gamle verden, hvor det har overtaget pladsen fra mere primitive menneskeformer.

Annonce

Nutidens mennesker udviser stor variation mht. blandt andet hud- og hårfarve, hovedform og kropsbygning, hvilket tidligere har været anvendt til inddelingen i racer. De fleste af disse karakterer varierer dog gradvis fra sted til sted og anses nu for at være udtryk for fx klimatilpasninger.

Om menneskets evolution, se Eva-hypotesen, menneske, menneskeracer. Menneskets bygning og anatomi er beskrevet i talrige enkeltartikler, fx arm, fod, hjerne og skelet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Christian Petersen: Homo sapiens i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92752