Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Homo

Oprindelige forfattere EThom og HCP Seneste forfatter Redaktionen

Homo. I midten og th. fossile kranier af hhv.  Homo rudolfensis/habilis og  H. ergaster/erectus; tv. kraniet af en  Australopithecus robustus. Alle tre er fundet i geologiske lag af omtrent samme alder (ca. 1,5 mio. år) i det samme område øst for Turkana, Kenya. Der har med andre ord levet mindst tre arter af hominider samtidig og i samme område.

Homo. I midten og th. fossile kranier af hhv. Homo rudolfensis/habilis og H. ergaster/erectus; tv. kraniet af en Australopithecus robustus. Alle tre er fundet i geologiske lag af omtrent samme alder (ca. 1,5 mio. år) i det samme område øst for Turkana, Kenya. Der har med andre ord levet mindst tre arter af hominider samtidig og i samme område.

Homo, menneskeslægten, biologisk systematisk betegnelse for den slægt af hominider, som nutidsmennesket tilhører. Arter af Homo adskiller sig fra arter af den delvis ældre, delvis samtidige slægt Australopithecus først og fremmest ved anderledes formede og mindre kindtænder og et større hjernerumfang. Hjernerumfanget hos de tidligste Homo er på 600-800 cm3 sammenlignet med et maksimum på ca. 550 cm3 hos australopithecinerne. Hos nutidsmennesket er gennemsnittet ca. 1400 cm3.

Ordet homo er latin og betyder 'menneske'.

Slægten Homo inddeles i en række arter, men der er langtfra enighed om antallet og det indbyrdes slægtskabsforhold. De ældste kendte fossiler af Homo er dateret til ca. 2,3 mio. år før nu og stammer fra Hadar i Etiopien; hos disse kendes hjernerumfanget dog ikke. De ældste fossiler med kendt hjernerumfang, samlet i den såkaldte H. habilis-gruppe, har en alder på ca. 2,0-1,6 mio. år. De vigtigste fund fra denne gruppe er gjort i Østafrika i Olduvai-kløften og ved Turkanasøen, og gruppen opdeles af nogle forskere i flere arter, bl.a. H. habilis, H. rudolfensis og H. ergaster. Den sidstnævnte art anses ofte for at udgøre en overgangsform til den senere H. erectus-gruppe.

H. erectus er den tidligste form, som med sikkerhed er påvist uden for Afrika. Fossiler fra så vidt adskilte områder som Sydafrika, Java, Kina og Spanien har været inkluderet i arten. Alderen er ca. 1,7-0,25 mio. år, måske endda så sent som 53.000-27.000 år på Java. Hjernerumfanget varierer fra 800 cm3 hos de ældste former til ca. 1300 cm3 hos de yngste, og den morfologiske variation er stor, både tidsmæssigt og geografisk.

Annonce

En række forskere mener, at gruppen omfatter flere arter eller underarter, og at navnet H. erectus bør forbeholdes de ældste afrikanske samt de østasiatiske former som bl.a. Java-mennesket og Peking-mennesket. Afvigelser fra den klassiske H. erectus-morfologi ses især i europæiske (bl.a. Heidelberg, Arago, Petralona og Arapuerca) og sene afrikanske fund (bl.a. Kabwe, Bodo og Salé), og disse bliver da også ofte henført til arten Homo sapiens og betegnes som arkaisk H. sapiens. Generelt er det altså vanskeligt at afgrænse H. sapiens fra H. erectus, og nogle forskere regner dem således for kronologiske underarter inden for H. sapiens.

I Europa udviklede tidlig arkaisk H. sapiens sig til neandertaleren, H. sapiens neanderthalensis. Denne kendes fra for ca. 115.000 år siden til for ca. 30.000 år siden og erstattedes herefter af H. sapiens med en moderne anatomi. Neandertalerens gennemsnitlige hjernerumfang var ca. 1500 cm3.

De tidligste grupper af det anatomisk moderne menneske, H. sapiens sapiens, opstod sandsynligvis for ca. 200.000 år siden. De ældste kendte skeletrester af anatomisk moderne mennesker, fra Omodalen i Etiopien, er dog kun ca. 100.000-130.000 år. Se også Homo sapiens og menneske.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen, Hans Christian Petersen: Homo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92731