Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ardipithecus

Oprindelig forfatter BWes Seneste forfatter Redaktionen

Menneske. Menneskets stamtræ rekonstrueret på basis af fossilfund. De allerældste former, dvs. fra udspaltningen fra chimpansens udviklingsgren og til Australopithecus/ Ardipithecus ramidus, kendes ikke. Det viste stamtræ er baseret på så mange skelet-karaktertræk som muligt, men er blot ét af mange foreslåede. Den nøjagtige udviklingslinje er ikke angivet for de former, hvis slægtskab stadig debatteres. Nederst th. kranier af hhv. en såkaldt gracil Australopithecus africanus (tv.) og en robust A. robustus robustus. Øverst to nyere medlemmer af menneskeslægten: en neandertal (tv.) og en Cro-Magnon, to forskellige underarter af Homo sapiens.

Menneske. Menneskets stamtræ rekonstrueret på basis af fossilfund. De allerældste former, dvs. fra udspaltningen fra chimpansens udviklingsgren og til Australopithecus/ Ardipithecus ramidus, kendes ikke. Det viste stamtræ er baseret på så mange skelet-karaktertræk som muligt, men er blot ét af mange foreslåede. Den nøjagtige udviklingslinje er ikke angivet for de former, hvis slægtskab stadig debatteres. Nederst th. kranier af hhv. en såkaldt gracil Australopithecus africanus (tv.) og en robust A. robustus robustus. Øverst to nyere medlemmer af menneskeslægten: en neandertal (tv.) og en Cro-Magnon, to forskellige underarter af Homo sapiens.

Ardipithecus, biologisk slægtsnavn for en tidlig fossil gruppe på menneskets udviklingslinje. Arten Ardipithecus ramidus blev oprettet på basis af ca. 4,4 mio. år gamle fossiler fundet i begyndelsen af 1990'erne ved Afar-forsænkningen i Østetiopien. Fundene omfatter tænder samt kranie- og armknogler fra 17 individer. Fossilerne udviser mange ligheder med vores nærmeste nulevende slægtninge, chimpanserne, bl.a. har de en kam på nedre del af overarmsknoglen, relativt tynd tandemalje og små, ret smalle kindtænder. Men hjørnetænderne er mindre end chimpansers og mere menneskelignende, og kraniets nakkehul er placeret langt fremme, hvilket tyder på oprejst, tobenet gang. Et sensationelt skeletfund bestående af kranium, underkæbe og dele af hvirvelsøjle, bækken og lemmer fra endnu et individ er pga. skrøbelig fossilering indtil videre ubeskrevet (2002).

Ordet Ardipithecus kommer af det afrikanske sprog afar ardi 'jord, gulv' og græsk pithekos 'abe'.

Siden 1999 er der fundet flere, endnu ubeskrevne underkæbe-, finger- og tåknogler fra geologiske lag på mellem 4 og 4,5 mio. år, og muligvis skal en omdiskuteret underkæbestump fra Tabarin i Kenya (4,5 mio. år gammel, fundet i 1980'erne) også henføres til A. ramidus. Ældre Afar-fossiler (5,2-5,8 mio. år, fundet i slutningen af 1990'erne) af kraveben, arm- og fingerknogler, lidt mere primitive (menneskeabelignende) tænder samt en tåknogle med tegn på oprejst gang (i alt fem individer) er navngivet som underarten A. ramidus kadabba. Den bør dog nok betragtes som en selvstændig art, måske sågar med eget slægtsnavn, hvis den udgør en tidligere gren på menneskets stamtræ end A. ramidus.

Som det er tilfældet med den endnu ældre Orrorin, er Ardipithecus-fossilerne udgravet blandt skovplanter og skovlevende dyr, bl.a. aber, hvilket ikke stemmer overens med idéen om, at menneskets tobenede gang primært opstod som en tilpasning til livet på den åbne savanne (savanne-teorien). Se også menneske.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Westergaard: Ardipithecus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39854