Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Olduvai-kløften

Oprindelig forfatter HCP Seneste forfatter Redaktionen

Olduvai-kløften, Olduvai Gorge, palæontologisk og arkæologisk fundsted i det nordlige Tanzania; udgør en del af den østafrikanske gravsænkning Rift Valley.

Blandt de mange fund af fossile menneskerester er typeeksemplarerne af Australopithecus robustus boisei og Homo habilis (se Homo og menneske), begge fundet ved udgravninger ledet af Louis og Mary Leakey. Den ældste redskabskultur, oldowankultur, med såkaldte rullestensredskaber (eng. pebble tools), er opkaldt efter dette fundsted.

De geologiske lag er dateret til mellem 1,9 og 0,1 mio. år, dvs. at de er fra Pliocæn og Pleistocæn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Christian Petersen: Olduvai-kløften i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134990