Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hadar

Oprindelig forfatter EThom Seneste forfatter Redaktionen

Hadar, del af Afarregionen i det centrale Etiopien ved floden Awash i den østafrikanske Rift Valley. Hadar er i dag et ørkenområde, men tidligere fandtes her et frodigt skovområde omkring en sø. Området er bl.a. kendt for omfattende fund af fossile pattedyr fra midt i Pliocæn (ca. 3,6-2,9 mio. år før nu); i de hen ved 280 m sediment er der fundet rester af op mod 100 pattedyrarter. Her er også gjort vigtige fund af fossile hominider af arten Australopithecus afarensis, bl.a. det velbevarede skelet kaldet Lucy, samt på ét sted rester af mindst 13 individer kaldet den første familie. Fra lokaliteten Gona stammer nogle af de ældste kendte stenredskaber med en alder på ca. 2,6 mio. år.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen: Hadar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87825