Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cro-Magnon

Oprindelig forfatter HCP Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5735/=ud_a_200215.mp3?revision=1

Cro-Magnon, klippely ved landsbyen Les Eyzies de Tayac i Dordognedalen, Frankrig. Her udgravedes i 1868 rester af en række anatomisk moderne menneskeskeletter, de såkaldte Cro-Magnon-mennesker. De kan sandsynligvis dateres til aurignacien (32.000-26.000 år før nu), en datering, som imidlertid afventer bekræftelse.

Skeletresterne repræsenterer tre mænd, en kvinde og tre (måske fire) børn, hvoraf de to (tre) var nyfødte, og et barn var 1/2-1 år gammelt. Der er efter alt at dømme tale om en fællesgrav. Skeletterne af de voksne viser store indbyrdes forskelle.

Cro-Magnon anvendes undertiden som betegnelse for en af flere senpalæolitiske mennesketyper i Europa, men navnet benyttes dog oftest om tidlige, anatomisk moderne europæere i almindelighed. Se også menneske.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Christian Petersen: Cro-Magnon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59697