Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tropeøkologi

Oprindelig forfatter CHun Seneste forfatter sthornval

tropeøkologi, læren om de økologiske forhold i troperne. Her forekommer ikke frost, og gennemsnittet for den koldeste måned er ca. 15 °C (se tropisk klima). I et smalt bælte nærmest ækvator findes det næsten vindstille kalmebælte, der året rundt har omtrent samme klima med rigelig nedbør. Her er ingen årstider; den naturlige vegetation er stedsegrøn regnskov af høje træer med lianer og epifytter. Længere mod nord og syd begynder de klimatiske sæsonsvingninger med udprægede tør- og regntider. I de fugtigste egne vokser løvfældende skov, hvor træerne taber bladene i tørtiden. I bl.a. Indien og Sydøstasien er årstiderne bestemt af de skiftende monsunvinde, der bringer rigelig nedbør om sommeren og tør kølighed om vinteren. I tropernes tørreste områder findes savanne, busksteppe og ørken. Regnen falder ofte som heftige tordenbyger, der kan vare flere uger. Især østvendte kystområder i bl.a. Caribien og Filippinerne er hjemsøgt af tropiske orkaner.

Det stærke sollys og de høje varmegrader stiller ganske andre krav til planter, dyr og mennesker end de højere breddegraders kølighed og lave sol. I de evigt fugtige lavlandsregnskove er der intet behov for særlige tilpasninger til tørke og kulde. Til gengæld er konkurrencen om levesteder og føde hård, og mange arter er stærkt specialiserede og indgår i komplicerede samspil med andre arter. Derfor er regnskoven yderst sårbar over for indgreb, der forstyrrer de fine økologiske balancer.

I ørkenen falder mindre end 250 mm nedbør om året, ofte inden for få dage eller uger. Resten af året er der tørt og hedt. Planter og dyr er særligt tilpasset det ekstreme klima. I de hede dagtimer søger dyrene kølig skygge i jordbund, under sten og bag planter. Ørkendyr som kængururotten kan leve hele livet uden at drikke vand og klarer sig med vandet i føden. Flerårige urter som fx kaktus har ingen blade, og deres stængler er dækket af et vokslag, torne eller hår, der nedsætter vandtabet. Når det regner, opmagasineres vand i stænglerne, der svulmer op (se sukkulenter). Kaktus og andre sukkulenter kan desuden mindske fordampningen ved at lukke spalteåbningerne om dagen og kun optage kuldioxid i de kølige nattetimer (CAM-planter, se fotosyntese og væskebalance (plantefysiologi)). Sukkerrør, hirse, majs og flere savannegræsser har en særlig form for fotosyntese (C4-planter) tilpasset den stærke varme og det kraftige sollys.

Annonce

Mellem den stedsegrønne regnskov og ørkenen findes løvfældende skove i de fugtigste egne langs floder og på bjergsider, mens de tørre områder har savanne. Her vokser buske og træer enkeltstående eller i klynger, i Afrika mest akacier og i Australien eukalyptus; flerårige græsser er bundvegetation. Savannen, der ofte hærges af brande i tørtiden, dækker i Afrika områder, som rummer verdens største bestande af store pattedyr, bl.a. antiloper, elefanter, løver og hyæner.

Mennesket i troperne

Især de fugtige tropers overdådige frodighed og naturrigdom står i skærende kontrast til menneskenes levevilkår i de tropiske lande, der hører til verdens fattigste, målt efter fx bruttonationalproduktet, BNP. Til de historiske, samfundsmæssige og politiske årsager til dette føjer sig tropernes særlige klima og økologi. Erosion og ørkendannelse er udbredte problemer. Tørkeperiodernes vandmangel forstærkes af det kraftige sollys og den stærke varme. Muldlaget er ofte tyndt, og jordbunden nedenunder så stærkt forvitret, at næringssaltene kun vanskeligt tilbageholdes. Når vegetationen fjernes, fx ved rydning af regnskoven eller ved tamdyrenes overgræsning af savannen, sætter sol, varme og heftige regnskyl yderligere fart i erosionen. Vældige områder er således lagt øde, bl.a. i det afrikanske Sahelbælte og på Madagaskar.

Siden midten af 1980'erne har tropeøkologer i stigende omfang arbejdet på at forbedre vidensgrundlaget for en bæredygtig udvikling, der bl.a. kan forsyne de hastigt voksende lokalbefolkninger med vand og føde, hjælpe nye, bæredygtige produktioner af eksportvarer, fx tropisk tømmer, og samtidig sikre tropernes enestående plante- og dyreliv mod udryddelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Hunding: tropeøkologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174610