Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

terrestrisk økologi

Oprindelig forfatter BLMa Seneste forfatter Redaktionen

terrestrisk økologi, læren om livsbetingelser, samspil mellem arterne, miljøfaktorer og andre økologiske forhold på landjorden.

Historie

Danmark har en lang tradition for studier i terrestrisk økologi. Botanikerne Raunkiær og Warming var økologiske pionerer for mere end et århundrede siden, og Raunkiærs begreb livsformer benyttes endnu. Et andet pionerarbejde er Vilhelm Bergsøes studier over oldenborrer i slutningen af 1800-t. De var overordentlig skadelige for landbrug og skovbrug, og det mest effektive middel mod dem var at samle dem ind. Bergsøe undersøgte oldenborrens livscyklus for at finde de tidspunkter, hvor man "med den mindste møje kan tilintetgøre den størst mulige mængde". Det viste sig at være de første 10-12 dage, efter at de voksne kom frem fra puppehulerne. Denne anvendte forskning gav resultater. I Kongsted Kommune samlede man i 1887 ca. 654 mio. oldenborrer.

Forstmanden Aage C.H. Bornebusch lagde grunden til vores kendskab til dyrelivets indflydelse på den økologiske omsætning i skovbunden, et felt, der stadig er i udvikling.

Annonce

Forskningsretninger

Terrestrisk økologi er et bredt forskningsfelt præget af meget forskellige retninger.

I takt med at man har fået bedre og finere måleudstyr, er de terrestriske økologer trængt dybere ind i de økologiske sammenhænge. Et eksempel herpå er, hvordan forholdet mellem kulstof og kvælstof i døde blade skifter under nedbrydningen, se C/N-forholdet.

En anden retning er undersøgelser af, hvilke og hvor store bestande af smådyr der er i jordbunden. Det gøres vha. en Berlesetragt, hvori der lægges en lille jordprøve. Toppen af prøven varmes op af en lampe, og efterhånden som prøven tørrer ud fra oven, søger dyrene længere ned, indtil de dumper ned i et glas med konserveringsvæske under tragten. Derpå kan man tælle, veje og artsbestemme dem. Også dyrenes rolle i de økologiske omsætningsprocesser har været grundigt studeret. Her har man gennem mange forsøg påvist, at de større smådyr, fx bænkebiderne, har en vigtig funktion ved at sønderdele de visne blade, så de egentlige nedbrydere, mikroorganismerne, får en stor overflade at arbejde med (se nedbrydning). Forsøgene blev lavet, ved at man pakkede blade ind i net med maskestørrelser, der enten holdt de større smådyr ude eller lod dem kravle ind til bladene. Kun de blade, som var sønderdelt, blev nedbrudt inden for en rimelig tid.

Studiet af adfærden hos jordbundens smådyr er også et vigtigt forskningsfelt, i Danmark bl.a. udført på Molslaboratoriet i Århus. Her har man studeret, hvordan edderkopper bygger og bruger fangnet, samt hvordan temperaturen påvirker biller. Adfærdsundersøgelser har afsløret specielle parringsritualer hos mider, springhaler og andre mikroskopiske smådyr nede i jordbundens mørke. Således afsætter et lille tusindben sædcellerne i små kapsler (spermatoforer), som hunnerne kan finde ved at følge et netværk af tråde, som hannen har spundet i gangene. Andre har en egentlig parringsdans, hvor duftstoffer og følesans bruges i stedet for synet.

Anvendt terrestrisk økologi

Et grundigt kendskab til den terrestriske økologi er bl.a. vigtig, når man skal pleje naturen på heder og overdrev, fx for at sikre nogle af karakterdyrene. Sommerfuglen hedens pletvinge er eksempelvis afhængig af en bestand af planten djævelsbid, mens den sortplettede blåfugl, der bl.a. lever på kalkrige overdrev ved Møns Klint, er afhængig af en bestand af vild timian eller merian. Naturplejen gennemføres, så levevilkårene for de særlige planter sikres, fx ved at få områderne græsset. Se også økologi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen: terrestrisk økologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171080