Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

strandeng

Oprindelig forfatter HPSV Seneste forfatter sthornval

Strandeng. Typiske plantearter på en dansk strandeng: 1 kveller; 2 strandannelgræs; 3 harril; 4 sandkryb; 5 strandgåsefod; 6 strandasters.

Strandeng. Typiske plantearter på en dansk strandeng: 1 kveller; 2 strandannelgræs; 3 harril; 4 sandkryb; 5 strandgåsefod; 6 strandasters.

strandeng, vegetationstype ved kyster. Langs beskyttede saltvands- og brakvandskyster udvikles der på lavtliggende arealer, som regelmæssigt oversvømmes med havvand, en vegetation af salt- og fugtighedstålende græsser og urter, fx kveller, strandannelgræs, harril, sandkryb, strandgåsefod og strandasters. Strandengen er ofte præget af naturligt skabte loer (afvandingssystemer), saltpander (lavtliggende områder, hvorfra saltvandet fordamper), afløbsløse erosionshuller samt myretuer. Vegetationen kan holdes lav af græssende husdyr, hvilket giver gode levevilkår for vadefugle. Dersom græsningen hører op, omdannes strandengen efterhånden til en terrestrisk strandsump med høj vegetation, fx tagrør. Tilbageførsel af tilgroede strandenge er et vigtigt mål for naturgenopretning i Danmark. Fx bliver enge ved Nissum Fjord nu afgræsset regelmæssigt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Vestergaard: strandeng i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165658