• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mutualisme

Oprindelig forfatter BONi Seneste forfatter Redaktionen

mutualisme, samliv mellem organismer af forskellig art til gavn for begge parter, dvs. en form for symbiose. Den største af arterne kaldes ofte værten, den mindste symbionten.

Ordet mutualisme kommer af latin mutuus 'gensidig' og -isme.

Encellede organismer og hvirvelløse dyr, fx dyriske svampe, søanemoner og koraller, kan være værter for flagellater, som udfører fotosyntese. Værten forsyner symbionterne med uorganiske næringsstoffer og får til gengæld kulstofholdige fotosynteseprodukter. Tilsvarende er laver (likener) dobbeltorganismer fremkommet ved mutualisme mellem en svamp og en alge.

Mutualisme mellem dyr og cellulosenedbrydende mikroorganismer er nødvendig for mange planteædende dyr, fx termitter, der huser særlige flagellater i bagtarmen, bladskærermyrer, der udnytter blade vha. en svampekultur, og drøvtyggere, der er afhængige af mikroorganismer i vommen. Blandt havdyr forekommer mutualisme fx mellem søanemoner og eremitkrebs. Eremitkrebsen bærer rundt på søanemonen, som beskytter eremitkrebsen.

Annonce

Et velkendt eksempel på mutualisme er forholdet mellem blomsterplanter og insekter. Blomsterne bliver bestøvet, og insekterne får næring.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Boy Overgaard Nielsen: mutualisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128922