Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

miljø

Oprindelig forfatter BLMa Seneste forfatter Redaktionen

Miljø. Ved at undersøge søbunden kan man aflæse, hvordan miljøet har forandret sig i danske søer. Man kan se, at klarvandede søer i Nordsjælland blev eutrofierede (overgødet) i begyndelsen af 1900-t. Årsagen var, at byerne blev kloakeret. I boreprofiler fra Søllerød Sø begynder der at optræde birkes (valmuefrø) 120 cm nede i mudderbunden i lag, der stammer fra begyndelsen af 1900-t. Indholdet af birkes stiger jævnt for at toppe i 20 cm dybde. Frøene stammer fra franskbrød og rundstykker spist af Søllerødborgere i huse med moderne toiletter, hvis afløb endte i søen. I dette tilfælde er birkes en miljøindikator for husspildevand. I takt med at der kom mere spildevand ud i søen, blev den yderligere eutrofieret. Nedgangen i birkesmængden oven over toppen i 20 cm dybde falder sammen med en bedre rensning af spildevandet.

Miljø. Ved at undersøge søbunden kan man aflæse, hvordan miljøet har forandret sig i danske søer. Man kan se, at klarvandede søer i Nordsjælland blev eutrofierede (overgødet) i begyndelsen af 1900-t. Årsagen var, at byerne blev kloakeret. I boreprofiler fra Søllerød Sø begynder der at optræde birkes (valmuefrø) 120 cm nede i mudderbunden i lag, der stammer fra begyndelsen af 1900-t. Indholdet af birkes stiger jævnt for at toppe i 20 cm dybde. Frøene stammer fra franskbrød og rundstykker spist af Søllerødborgere i huse med moderne toiletter, hvis afløb endte i søen. I dette tilfælde er birkes en miljøindikator for husspildevand. I takt med at der kom mere spildevand ud i søen, blev den yderligere eutrofieret. Nedgangen i birkesmængden oven over toppen i 20 cm dybde falder sammen med en bedre rensning af spildevandet.

miljø, de ydre forhold, der påvirker mennesker og andre organismer. Tidligere blev begrebet mest anvendt om de fysiske, kemiske og biologiske faktorer, der er bestemmende for, hvordan dyr og planter trives (miljøfaktorer). Fra midt i 1960'erne kom ordet ind i den offentlige debat i forbindelse med forurening. Nu bruges miljø ofte meget bredt og omfatter ud over kvaliteten af vand, luft og andre fysiske omgivelser, fx et smukt skovmiljø, også sociale, kulturelle, politiske og økonomiske forhold, fx køkkenmiljø og psykisk arbejdsmiljø (se også miljøterapi). Begrebet er udvidet til også at omfatte døde tings miljø, fx sur regns nedbrydning af bygninger og zinktagrender.

Hvor vi før i tiden kaldte vore ydre omgivelser "naturen", hvad enten det var omgivelser, der var upåvirket af mennesker, eller omgivelser, som vi havde ændret ved fx landbrugsdrift, så bruges ordet miljø nu snarere end ordet natur om de omgivelser, som vi lever i, påvirker, udnytter og måske ødelægger.

Ordet miljø kommer af fransk milieu 'midte, midtpunkt', af latin medius locus 'sted i midten'.

Eksempler på miljøhistoriske undersøgelser

At de tidlige civilisationer levede i harmoni med naturen, har man ofte betragtet som givet, men fx landbruget i antikkens Grækenland og andre kulturer omkring Middelhavet gav anledning til omfattende ødelæggelse af jordbunden. Det er beskrevet af bl.a. Aristoteles (Meteorologika, 1. bog) og bekræftet af arkæologiske undersøgelser. Der er dog også skriftlige kilder, der fortæller, at man forsøgte at modvirke ødelæggelserne, bl.a. ved at præmiere bønder, der plantede træer.

Annonce

Ved at undersøge bundlagene i en sø kan man rekonstruere søens historie; det anvendes i vore dages miljøplanlægning. Søen kan analyseres ved fx at studere algerester i boreprofiler fra bunden, idet bundlagene er kronologisk aflejret. Et eksempel er den norditalienske sø Lago di Monterosi; boreprofiler har vist, at den tidligere klarvandede sø for ca. 2200 år siden blev uklar, da der pludselig kom mange alger. Årsagen kendes: Romerne byggede ca. 200 f.Kr. en vej forbi søen; de fældede en skov, og regnen skyllede skovjordens næringsstoffer ud i søen, der på denne måde blev eutrofieret (overgødet, se eutrofiering).

Mennesket afsætter miljøspor mange andre steder end i søernes bund. I borekerner fra Grønlands indlandsis kan man således finde bly, der hidrører fra blysmeltning i de gamle Middelhavskulturer. Vor tids brug af bly som tilsætning i benzin har sat sine tydelige spor gennem ophobning af bly i bl.a. organismer og jord. Strontium i dyreknogler og tritium i grundvand er vidnesbyrd om blandt andet kernevåbenforsøg. Kemikalieaffaldsdepoter kan spores ved at studere arkivernes oplysninger om virksomhedernes, fx gasværkers og renseriers, placering, men undertiden også ved at undersøge naturen. I Kasted Mose ved Århus sporede man eksempelvis et gammelt kemikaliedepot, fordi der voksede en meget kobberkrævende art af mos på stedet (se indikatorart og miljøindikatorer). Se også økohistorie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen: miljø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125570