Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

meiofauna

Oprindelig forfatter RMKr Seneste forfatter Redaktionen

meiofauna, meiobenthos, dyr af størrelsen 0,03-0,5 mm, der lever i bunden i vandmiljøer. Meiofaunaen omfatter talrige mikroskopiske dyreformer såsom Gnathostomulida og korsetdyr, der først blev opdaget i den sidste del af 1900-t.

Ordet meiofauna kommer af græsk meion 'mindre' og fauna.

Man skelner mellem den temporære meiofauna, som er larvestadier af større hvirvelløse dyr, hvis ungdomsstadier lever kortere eller længere tid i bunden, og den permanente meiofauna, som er flercellede dyr, der aldrig bliver større og gennemfører hele deres livscyklus i bunden. En speciel meiofauna er den såkaldte interstitielle fauna, som lever i hulrummene mellem sandskorn eller skalgrus.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Reinhardt M. Kristensen: meiofauna i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123684