Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kemosyntese

Oprindelig forfatter PBon Seneste forfatter Redaktionen

kemosyntese, biologisk proces, hvori organiske forbindelser opbygges ud fra kuldioxid vha. kemisk energi. Processen minder om fotosyntese, men med den afgørende forskel, at det ikke er lys, men kemiske forbindelser, der er energikilden.

Kemosyntese udføres af såkaldte kemolithoautotrofe bakterier, som får den nødvendige energi ved at oxidere (forbrænde eller respirere) uorganiske forbindelser (svovlbrinte, thiosulfat, brint, reduceret jern, ammonium, nitrit) ved brug af bl.a. ilt og nitrat. Gruppen omfatter bl.a. svovlbakterier, jernoxiderende bakterier (se jernbakterier) og nitrificerende bakterier (se nitrifikation og kvælstofbakterier).

Allerede i 1887 foreslog den russiske mikrobiolog S. Vinogradskij, at kemosyntese måtte eksistere. Det skete, efter at han havde studeret svovlbakterien Beggiatoa fra svovlkilder. Få år senere kunne han direkte påvise processen i renkulturer af nitrificerende bakterier. Med fundet gjorde han endeligt op med forestillingen om, at organisk stof kun dannes ved fotosyntese.

Annonce

I den store sammenhæng er primærproduktion ved kemosyntese normalt ubetydelig i sammenligning med fotosyntesen. Men i dybhavet er der omkring varme svovlholdige kilder, de såkaldte hydrotermiske væld, fundet økosystemer, der alene er baseret på kemosyntese. I det totale mørke på havbunden kan man omkring disse kilder finde oaser af liv. De mest fremtrædende og ejendommelige organismer er de op til 2 m lange rørorme (Riftia) og muslinger, der er store som sko (Calyptogena magnifica). Dyrene har ikke noget fordøjelsessystem, men har i stedet særlige væv med kemosyntetiserende bakterier indbygget i cellerne. Dyrene optager via gællerne svovlbrinte og ilt og transporterer det med særlige hæmoglobiner til bakterierne inde i vævet. Her omsætter bakterierne ilt og svovlbrinte og danner organisk stof, som værten udnytter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Bondo Christensen: kemosyntese i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105480