Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kemolithoautotrof

Oprindelig forfatter PBon Seneste forfatter Redaktionen

kemolithoautotrof, ernæringsmåde hos visse bakterier, som kan leve uden organisk stof og lys. De er autotrofe, fordi de bruger kuldioxid som kulstofkilde, lithotrofe, fordi de bruger uorganiske forbindelser som elektrondonorer til at opbygge energi, og kemotrofe, fordi de udnytter kemisk energi til fikseringen af kuldioxid. Processen, de udfører, kaldes kemosyntese.

2. led i ordet kemolithoautotrof kommer af græsk lithos 'sten' og autotrof.

Vigtige kemolithoautotrofe grupper er de nitrificerende bakterier (se nitrifikation og kvælstofbakterier), som oxiderer ammonium til nitrit (Nitrosomonas mfl.) og videre til nitrat (Nitrobacter mfl.), samt de hvide svovlbakterier, som oxiderer svovlbrinte til elementær svovl og videre til sulfat (Thiobacillus, Beggiatoa mfl.). Svovlbakterierne Beggiatoa er velkendte. Når iltforholdene bliver dårlige i havet og søerne, danner de tætte hvide måtter på hav- eller søbunden, det såkaldte liglagen. Bakterierne oxiderer svovlbrinte fra bunden med ilt fra vandet og får herved energi til at fiksere kuldioxid. Se også bundvending.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Bondo Christensen: kemolithoautotrof i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105470