Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kemisk økologi

Oprindelig forfatter BLMa Seneste forfatter Redaktionen

kemisk økologi, læren om de kemiske stoffer, som planter, dyr og andre organismer producerer for at beskytte eller forsvare sig eller for at signalere (feromoner). Det er overvejende organiske stoffer. Kemisk økologi tilvejebringer viden, der kan udnyttes, fx til at finde ny medicin og til udvikling af bekæmpelsesmetoder inden for landbrug og gartneri. Et af de kendteste eksempler er penicillin. Det udskilles af skimmelsvampen Penicillium og hæmmer bakterievækst. Et andet eksempel er myggebalsam, der indeholder stoffer, som virker afskrækkende på myg.

Den første bog om kemisk økologi kom i 1903: Vergleichende Chemische Physiologie der niederen Tieren af den tyske biolog Otto von Fürth (1867-1938). Kemiens rolle i naturen har dog været kendt længe. Man har i årtusinder kendt til lægeplanter, der med bl.a. morfin, acetylsalicylsyre og kinin kan lindre smerter og helbrede sygdomme. De virksomme stoffer kan være planternes kemiske kampstoffer, bl.a. terpener, fenoler og alkaloider. Muggent brød og skimmelsvampe har som forløber for penicillin været brugt mod infektioner i sår. Folkeslag i tropiske områder har forgiftet deres pile med stoffer fra bl.a. padder (giftfrøer). Man har kendt bombarderbillens våben: Når den er trængt, bøjer den bagkroppen frem og sprøjter en varm, giftig væske i hovedet på angriberen.

Mange dyr producerer forsvarsgifte, mens andre stjæler dem. Et eksempel ses hos amerikanske ildfluer. Hannerne og hunnerne kommunikerer i mørket med lyssignaler, hvis kode er artsspecifik. Når hannens signaler appellerer til en hun, svarer hun med den rigtige kode, og så flyver hannen ned til hende. Nogle af arterne har gift, der beskytter dem mod fugle og edderkopper. Andre har ingen beskyttende gift. Men en af de giftløse arters hunner bliver giftig ved at spise giftige hanner. Dem tiltrækker hun ved at svare rigtigt på deres kode, og hun råder over koder til flere arter. Når en fremmed han signalerer, svarer hun med den rigtige kode, og når hannen flyver ned til hende, æder hun ham og optager hans giftstoffer, der afskrækker edderkopper.

Annonce

Vort hjemlige pindsvin bruger også kemi i sit forsvar: Det forgifter sine pigge. Det tygger stærkt lugtende planter, som godt blandet med spyt gnides ud på piggene. Stæren forer reden med friske hyldeblade og andre planter med stærk duft. De kan bekæmpe lopper og andre skadedyr, og undersøgelser tyder på, at de er med til at øge ungernes immunforsvar. Se også planteindholdsstoffer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen: kemisk økologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184827