Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

boblerev

Oprindelig forfatter PJen Seneste forfatter Redaktionen

boblerev, undersøisk landskab af sandstensformationer med gasudsivning fra havbunden. Det forekommer i Danmark i den nordlige del af Kattegat.

Sandstensformationerne kan have form som 2 m høje plateauer sammensat af plader med hulrum imellem; søjle- og paddehatlignende strukturer med grotter — op til 4 m høje og 1 m i diameter — kan også indgå i boblerev. Sandstenen er massiv, men i det yderste 1-2 cm lag findes gange, der er lavet af dyriske svampe, børsteorme eller muslinger.

Havet 'koger'
Gennem årtier har fiskere fra Vendsyssel og Læsø vidst, at der var et fænomen på havbunden dér. På bestemte positioner "koger" havet. De steder er der fare for, at garnene hænger fast i noget eller kommer op med betonlignende klumper; de bliver af fiskerne kaldt "koraller", fordi der sidder farvestrålende dyr på dem. På baggrund af videooptagelser fra de lokale sportsdykkere startede et internationalt hold af havforskere geologiske, kemiske og biologiske undersøgelser af fænomenerne i slutningen af 1980'erne. Resultaterne publiceredes i 1992 af den danske biolog Preben Jensen (1942-96) og medforfattere, som navngav denne hidtil oversete biotop.

Tæt ved sandstensformationerne siver der gas ud fra havbunden. Det kan ske fra et eller flere huller, der er 1-5 cm i diameter. Nogle huller afgiver op til 25 l gas pr. time og under så kraftigt tryk, at boblerne stiger helt op til overfladen; heraf fiskernes udtryk, at havet "koger". Mere end 98 % af gassen er methan; resten er kuldioxid og svovlbrinte. Methanen dannes ved bakteriel nedbrydning af 125.000 år gamle marine aflejringer, som ligger 100-150 m nede i havbunden.

Annonce

Boblerev findes fra kysten og ud til 15 m vanddybde spredt over et ca. 40 km bredt bælte gående nordvest-sydøst fra Vendsyssels østkyst mod Læsø; de findes også langs kysten ud for Hirtshals. Udbredelsen falder sammen med brudlinjer langs Den Fennoskandiske Randzone.

Dannelse

Boblerevets sandsten består af en cement, der sammenkitter sandskorn, sten og skaller. Undersøgelser af cementens indhold af stabile kulstofisotoper har vist, at den har næsten det samme forhold mellem 12C og 13C som methanen. Dette er et tegn på, at sandstenens cement er dannet ved, at bakterier har omsat methanen.

Det er endnu ikke helt afklaret, hvor og hvorledes cementeringen af sandskorn o.l. sker i bunden. Meget tyder på, at en særlig gruppe anaerobe bakterier har en nøgleposition, idet de anvender sulfat til at ilte methanen på dens vej op langs sprækker i havbunden. På den måde udnytter bakterierne energien i methanen. Denne proces fører til et mere basisk miljø. Kalkholdige krystaller fælder dermed ud, og bundmaterialet sammenkittes til den betonlignende sandsten.

Sandstenen er blevet synlig på havbunden, idet dele af de underjordiske rev er blevet blotlagte, da den omkringliggende havbund er skyllet væk. Det er formentlig sket ved, at havbunden er hævet og nye havstrømme opstået efter den sidste istid.

Dyreliv

Boblerev har en imponerende artsrigdom og høj biomasse af planter og dyr, ligesom revene er opholdssted for fiskeyngel, store torsk og sej. Der er fundet mere end 100 forskellige dyrearter på revene, hvoraf hovedparten ernærer sig af planktonorganismer.

Taskekrabben fanges året rundt - dog mest fra foråret til efteråret. Den fanges i tejner agnet med frisk fisk, i målrettet fiskeri med garn eller som bifangst ved garn- og trawlfiskeri.

Taskekrabben fanges året rundt - dog mest fra foråret til efteråret. Den fanges i tejner agnet med frisk fisk, i målrettet fiskeri med garn eller som bifangst ved garn- og trawlfiskeri.

De mest iøjnefaldende dyr er sønellike (Metridium senile), søanemone (Tealia felina) og dødningehånd-koral (Alcyonium digitatum). Dykkere har ikke andetsteds i danske farvande iagttaget så mange taskekrabber (Cancer pagurus), og nogle steder er der store bestande af hummer (Homarus gammarus).

Fødekæder baseret på kemosyntese, hvor bakterier udnytter energien i methanen og svovlbrinten, findes kun i umiddelbar nærhed af gasudsivningerne ved bunden. Lave ilt- og høje svovlbrintekoncentrationer nogle få mm nede i den gasmættede bund begrænser dyrelivets mangfoldighed dér: Både artsantallet og biomassen er lav og udgøres overvejende af rundorme og børsteorme. Sammensætningen af arter adskiller sig ikke væsentligt fra den, der findes i havbunde, hvor der er iltsvind.

Man har besluttet at frede et ca. 10 km2 stort område omkring Hirsholmene. Fredningen giver mulighed for fortsat uforstyrret videnskabeligt arbejde og dykkerekskursioner. Der er forbud mod sand- og ralsugning, dumpning, klapning, fiskeri og andre aktiviteter, der kan forringe naturforholdene.

Boblerevene er udpeget som Natura 2000-områder og er således omfattet af EU's naturbeskyttelsesdirektiver.

Boblerev findes også i Nordsøen og i Mexicanske Golf, om end det tilknyttede plante- og dyreliv er mindre imponerende i antal og biomasse end det, der findes ved Kattegats boblerev.

Boblerevene i Kattegat har tilsyneladende nogle træk tilfælles med dybhavets hydrotermiske væld ("hydrothermal vents"). I begge biotoper forekommer søjlelignende strukturer, hvortil et stort antal dyr er tilknyttet, samt udsivninger af gas, som består af methan og svovlbrinte. En nærmere analyse viser dog, at de to biotoper ikke har samme oprindelse og i virkeligheden er forskellige mht. både geologiske, kemiske og biologiske aspekter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Jensen: boblerev i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48839