Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Mathiesen

Oprindelig forfatter CHun Seneste forfatter Redaktionen

Hans Mathiesen, 1925-1996, dansk botaniker, cand.mag. 1952 fra Københavns Universitet, fra 1963 leder af den nyoprettede botanisk-økologiske afdeling ved Aarhus Universitet. Kernen i hans videnskabelige arbejde er udforskningen af vandplanters udbredelse i søer og kystvande. Han skabte tillige den første oversigt over danske søers eutrofiering gennem målinger af planteplanktons produktion vha. kulstof 14-metoden. Mathiesens omfattende viden om vore søer og havområder blev fundamentet for et for sin tid usædvanlig stærkt engagement i natur- og miljøbeskyttelse, og hans bidrag til Forureningsrådets rapporter 1971 kom i høj grad til at præge den nye Miljøbeskyttelseslov af 1974.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Hunding: Hans Mathiesen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122930