Skøjteløbere er en familie af tæger. De lever i damme, moser og vandløb og udnytter overfladespændingen, når de springer eller "skøjter" hen ad vandoverfladen. Der kendes mere end 1.700 arter, som er udbredt over hele Jorden, mest talrigt i tropiske områder.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Gerridae
De er rovdyr, som fortrinsvis lever af landinsekter, som er havnet på vandoverfladen. Gruppen omfatter også de blot 5-6 mm lange havtæger (Halobates spp.), som er de eneste insekter, der har formået at kolonisere oceanernes overflade.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.