• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Forsskål

Oprindelig forfatter Wolff Seneste forfatter Redaktionen

Peter Forsskål, 1732-1763, svensk naturforsker. Som tiårig begyndte Peter Forsskål ved Uppsala Universitet et teologistudium, senere suppleret med filosofi og orientalske sprog, bl.a. i Göttingen.

Peter Forsskål studerede endvidere naturhistorie hos Carl von Linné samt politik og økonomi. Hans disputats blev af politiske grunde forkastet, men alligevel trykt på svensk (Tankar om borgerliga friheten, 1759) og omgående forbudt.

Uden fremtid i Sverige modtog Forsskål tilbuddet fra Danmark om deltagelse i Den Arabiske Rejse. Den indledtes i januar 1761, og med vældig energi foretog han indsamlinger af og skrev notater om dyr og planter i Egypten og Yemen, indtil han døde af malaria i Jerim.

Annonce

På basis af de hjemsendte samlinger og notater udgav Carsten Niebuhr, ekspeditionens eneste overlevende, Forsskåls nu klassiske Descriptiones animalium (1775) og Flora Aegyptiaco-Arabica (1775) samt tavlebindet Icones rerum naturalium (1776).

Peter Forsskåls herbarium anses for den største skat i Botanisk Museum i København.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Wolff: Peter Forsskål i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78595