• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Århuskonventionen

Oprindelig forfatter VKoe Seneste forfatter Redaktionen

Århuskonventionen, The UNECE Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-making and Access to Justice in Environmental Matters, international aftale om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage samt domstolsprøvelse på miljøområdet. Konventionen blev underskrevet på den fjerde paneuropæiske miljøministerkonference i Aarhus 25.6.1998 og trådte – efter at den var ratificeret af 16 lande – i kraft 20.10.2001. Konventionen har 47 medlemslande (maj 2016), heraf langt de fleste EU-lande samt en række central- og østeuropæiske lande.

Også EU som sådan har tiltrådt konventionen og har – som Danmark og andre lande – gennemført en omfattende lovgivning for at implementere den. Konventionen indeholder detaljerede regler om de rettigheder på miljøområdet, som borgerne har i forhold til de offentlige myndigheder i den paneuropæiske region, der omfatter mere end 50 lande. Danmark, og sikkert en række andre lande, kan ikke tiltræde og dermed opfylde konventionens regler, uden at der gennemføres visse lovændringer.

Konventionen udmærker sig bl.a. ved, at den i modsætning til alle andre miljøkonventioner har en særlig uafhængig komité, som ikke blot landene, men også borgere og NGO'er kan klage til, hvis landene ikke overholder deres forpligtelser efter konventionen. Komitéen har afgjort en række klagesager. Et partsmøde i 2005 tiltrådte bl.a. Komitéens afgørelser af, at Kazakhstan, Turkmenistan og Ukraine havde overtrådt konventionens regler, og traf forskellige beslutninger møntet på disse landes overholdelse af konventionen i fremtiden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Veit Koester: Århuskonventionen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185520