Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Piltdown-mennesket

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter Redaktionen

Piltdown-mennesket. Rekonstruktion med tydeligt hvælvet hjernekasse og abeagtigt fremskudt kæbeparti. Motivet til falskneriet kan have været de betragtelige pengesummer, som blev tjent på salg af sådanne rekonstruktioner til forskere verden over. De af knoglerne, der blev fundet ved Piltdown, er på rekonstruktionen farvet brune, ligesom de var det på originalerne.

Piltdown-mennesket. Rekonstruktion med tydeligt hvælvet hjernekasse og abeagtigt fremskudt kæbeparti. Motivet til falskneriet kan have været de betragtelige pengesummer, som blev tjent på salg af sådanne rekonstruktioner til forskere verden over. De af knoglerne, der blev fundet ved Piltdown, er på rekonstruktionen farvet brune, ligesom de var det på originalerne.

Piltdown-mennesket, mennesketype beskrevet i 1912 på grundlag af nogle fossilrester fundet ved Piltdown i Sussex, England, og navngivet Eoanthropus dawsonii efter en af finderne, den britiske advokat og amatørgeolog Charles Dawson (d. 1916).

Piltdown-mennesket blev i næsten 40 år og især i Storbritannien tolket som en mulig stamform til nutidsmennesket. Efter flere fund af ganske anderledes byggede Australopithecus- og Homo-arter i Afrika blev Piltdown-mennesket betragtet med stadig større skepsis, og 1953-54 blev det endegyldigt afsløret som et svindelnummer.

Fundet var sammensat af et relativt nyt, sikkert arkæologisk opgravet menneskekranium, orangutangkæbe og -tænder samt muligvis en chimpansetand; alle slebet til og farvet, så de passede sammen. Sammen med "fossilet" var der blevet fundet dyrerester, som tydede på høj alder; også de var tilført fundstedet med overlæg.

Annonce

Hvem den/de skyldige var, er aldrig blevet klarlagt med sikkerhed. Ud over Dawson har Pierre Teilhard de Chardin, som hjalp under de første udgravninger, og antropologen sir Arthur Keith (1866-1955), som kan have leveret knoglerne, været i søgelyset.

Fupnummerets sejlivethed skyldtes til dels, at fundet passede ind i det dengang accepterede og forud antagne mønster: Vore forfædre antoges at have haft en avanceret hjerne og fx primitivt tandsæt. Siden har talrige fund vist, at hjernens vækst er en sen udviklingstendens hos mennesket. Se også menneske.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen: Piltdown-mennesket i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141998