Israel (Vin), Israels vinproduktion begyndte med den jødiske immigration i slutningen af 1800-t. I 1882 blev vinmarker anlagt med økonomisk støtte fra baron Edmond de Rothschild, og franske druesorter som carignan, grenache og alicante blev plantet i bl.a. Richon le Zion, hvis store kooperativ laver 2/3 af landets vin. Moderne teknik blev indført i 1980'erne i det kølige Golan, hvor Baron Cellars og Golan Heights producerer fine vine på druerne cabernet og chardonnay. Israels årlige produktion er på ca. 20 mio. flasker, især lidt sødlige vine præget af mærket Carmel. I 1995 var druearealet 5000 ha, hvoraf halvdelen anvendtes til spisedruer.

Læs mere om Israel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig