sodavand

Sodavand, kulsyreholdig læskedrik tilsat en række salte, bl.a. soda (natriumcarbonat), natron og natrium med eller uden smagstilsætning af frugtsaft eller essenser. Oprindelig anvendte mineralvandsfabrikanterne kun betegnelsen sodavand om kunstigt produceret, uaromatiseret mineralvand.

I slutningen af 1700-t. begyndte en industriel fremstilling af mineralvand i USA, Schweiz og England. I 1807 begyndte man i USA fremstilling af sodavand med frugtsmag, og i 1886 udvikledes Coca-Cola, den første coladrik; se Cola.

I Danmark i anden halvdel af 1800-t. beskæftigede et stadig stigende antal mineralvandsfabrikker sig med produktion af medicinsk kurvand med navne som Karlsbadervand, Marienbadervand og Pyrmontervand samt Apollinaris og Sodavand. Inspireret af udviklingen i udlandet og i konkurrence med den hjemmefremstillede limonade og saftevand begyndte de danske mineralvandsfabrikanter, hvis antal var vokset til 120 i slutningen af 1800-t., en produktion af sød sodavand. Man tilsatte sukker, frugtsaft og farve til det kulsyreholdige vand, og fx hindbærlimonade, citron- og appelsinvand blev populære læskedrikke, der snart næsten alene lagde beslag på betegnelsen sodavand. Det uaromatiserede mineralvand overlevede som mere kulsyreholdigt "danskvand". Først i kølvandet på 1980'ernes sundhedsbølge er mineralvandet genopstået som helserigtigt kurvand.

Sodavand er i dag mere populært end nogensinde, og flaskevolumen er vokset fra 25 centiliters flasker i efterkrigstiden til først halvlitersflasker i 1980'erne og herefter i 1990'erne til 1,5 liters og to liters plastikflasker. Mange ernæringseksperter kritiserer sodavand på grund af dets lave pH-værdi og høje indhold af sukker. Sodavand er en medvirkende årsag til, at mange danskere bliver kraftigere og kraftigere. Tandlæger er også kritiske over det øgede forbrug af sodavand, som kan ødelægge tændernes emalje.