Crown-cork, flaskekapsel i blik af facon som en krone, udviklet i USA 1892-1909. Det var en amerikansk opfinder, William Painter (1838-1906), der i 1892 fik patent på kapslen. Den tætte og hygiejniske crown-cork anvendes hovedsagelig til kulsyreholdige drikke som øl og sodavand og afløste i Danmark korkproppen. Den var oprindelig forsynet med en tætningsskive af naturkork, som i dag er erstattet af et plasticindlæg. Se også ølkapsel.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet er engelsk for 'krone' og 'kork'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.