Reinheitsgebot, (ty. 'renhedspåbud'), lov udstedt i 1516 af den bayerske hertug Vilhelm 4. (1493-1550) vedr. priser på og tilladte ingredienser i øl i Bayern; tilladte ingredienser var byg, humle og malt. Renhedspåbuddet udviklede sig til at blive en grundsætning for tysk ølproduktion. I anden halvdel af 1900-t. blev det hovedsagelig brugt til en mistænkeliggørelse af begrebet råfrugt, der blev anvendt i ølproduktionen hos en række af Tysklands samhandelspartnere; Tyskland opretholdt forbud mod import af øl, som ikke var i overensstemmelse med Reinheitsgebot, og påbuddet blev opfattet som en handelsbarriere. EU-kommissionen fandt imidlertid, at det var imod principperne for det indre marked, og indklagede Tyskland for EF-domstolen, hvor Tyskland tabte sagen ved dom i 1987.