Syrah, (formentlig efter byen Shiraz i Iran; i Australien hedder druen shiraz), blå drue, der kan give fremragende vine, velfarvede, kraftfulde og aromatiske med duft af peber og lakrids. Den er mest berømt i Hermitage og Côte-Rôtie i den nordlige del af Rhône (se også Rhône (vin)). I Frankrig er den fra 1063 ha i 1958 udbredt til 37.000 ha i 1999.