Gamay, (efter den franske landsby Gamay, SØ for Beaune), rødvinsdrue med kun lidt garvesyre, men meget vinsyre. Gamay giver forfriskende vine med en livlig aroma af røde bær; vinene nydes helt unge og kølige. Over halvdelen af verdens gamayvin produceres i Beaujolais.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.