Arrak, farveløs, stærk spiritus (40-50%), som ofte bliver mælket uklar ved tilsætning af vand. Den produceres i et stort antal lande fra Mellemøsten til Østasien. I Libanon og Syrien bruges druer, i Irak og Nordafrika dadler, i Østasien, Indonesien og Filippinerne enten ris, kokosmælk eller sirup (melasse). Arrak er som enkel, primitiv spiritus identisk med raki eller ragi, som drikken kaldes i Tyrkiet og på Java. Tidligere blev arrak ofte anvendt i punch.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet er eng. arrack, af arab. araq 'sved, saft'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.