Mercurey, rød- og hvidvin fra den franske kommune af samme navn i Côte Chalonnaise i Bourgogne. Appellationen dækker 850 ha, og den årlige produktion er på næsten 3,5 mio. flasker, hvoraf kun ca. 7,5% er hvidvin. Rødvinene er kraftige og harmoniske, mens de hvide er fyldige og elegante med god bouquet. Se også Bourgogne (vin).