Château Bonnet,

fransk vinslot i Bordeaux i den nordlige del af Entre-Deux-Mers-regionen i kommunen Grezillac; vinen herfra har prædikatet "Bordeaux-supérieur". Her fremstilles såvel rødvin, rosé som hvidvin, både tørre og søde. Arealet er betydeligt, 270 ha, heraf 120 ha er reserveret hvidvin.

For en del af rødvinens vedkommende er druesammensætningen 50% cabernet sauvignon og 50% merlot. Hvidvinen kan bestå af 50% sauvignon blanc, 40% sémillon og 10% muscat.

Château Bonnet har i generationer været ejet af familien Lurton og Récapet. Hovedbygningen er opført i 1770'erne i Louis-Seize-stil og danner sammen med de 2 sidefløje et smukt ensemble.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig