Værdistof, de af mælkens bestanddele, som mejeriernes afregning til mælkeproducenterne foretages efter. Mælkeafregning foregik oprindelig efter kandemål eller efter vægt og senere efter flødeindhold og fra 1920'erne gradvis efter fedtindhold bestemt ved Gerbers metode (se gerbersyre). I 1973 ændredes afregningen, så også mælkens proteinindhold fik betydning.