Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tagatose

Oprindelig forfatter LSki Seneste forfatter Redaktionen

tagatose, (kunstord dannet delvis af galaktose), sukkertype med opbygning som fruktose. Tagatose forekommer som del af enkelte typer plantegummi. Til brug som sødemiddel blev tagatose udviklet i 1990'erne af det daværende MD Foods (nu Arla Foods) som biprodukt ved osteproduktion, idet vallens mælkesukker (laktose) enzymatisk blev spaltet og omlejret til tagatose.

Tagatose har opnået godkendelse som generally recognized as safe (GRAS) i USA, og fra 2003 har Arla Foods indgået aftale med Nordzucker, Tyskland om en industriel produktion under navnet Gaio Tagatose. Tagatose forventes anvendt som sødemiddel til morgenmadsprodukter og læskedrikke. Arla Foods indstillede i 2006 indtil videre udviklingsarbejdet vedrørende tagatose pga. svigtende markedsmuligheder og afsætning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif H. Skibsted: tagatose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169323