Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sødemidler

Oprindelig forfatter LSki Seneste forfatter Redaktionen

sødemidler, naturlige og syntetiske stoffer med sød smag og normalt lavere kalorieindhold end sukker. Sødemidler benyttes i både levnedsmidler, drikkevarer, slik, farmaceutiske produkter og artikler til mundhygiejne.

Menneskets præference for sød smag må antages at være udviklet pga. fordelene ved at indtage små, letfordøjelige kulhydrater som honnings og modne frugters glukose og fruktose samt sukkerrørs sucrose, der alle tilfører kroppen "hurtig energi".

En række sødemidler anvendes som tilsætningsstoffer ud fra ønsket om at nedsætte sukkerindtaget i forbindelse med diabetes mellitus, for at opnå bedre mundhygiejne og dermed forebygge caries samt for at begrænse kostens kalorieindhold uden at give afkald på den søde smag. Mange forskellige typer af kemiske forbindelser har sød smag; fælles er, at de passer til mundens receptorer for sød smag.

Annonce

Sødemiddeltyper

Sødemidler inddeles i de svagt sødende og de stærkt sødende. Som svagt sødende anvendes sukkeralkoholer, især mannitol, sorbitol og xylitol, hvis sødme svarer nogenlunde til sucroses. De er ikke kaloriefrie, men hævdes at beskytte tænderne mod caries og anvendes derfor i tyggegummi, pastiller, is, kager og desserter, hvor de også bidrager til konsistensen.

De stærkt sødende, der ikke eller næsten ikke bidrager med kalorier, har stigende anvendelse i "light" læskedrikke samt i sødetabletter, slik, desserter, kager, marmelade o.l. Saccharin har en sødeevne på 300 gange sucroses. Saccharin har ligesom cyklamat været mistænkt for at være kræftfremkaldende. Anvendelsen af disse og andre stærkt sødende, syntetiske sødemidler, fx det nyere acesulfamkalium, er derfor underkastet stærke mængdebegrænsninger, se Positivlisten.

Visse planteproteiner har en sødeevne på op til 3000 gange sucroses, fx thaumatin, der anvendes i slik og is. Stoffets ekstremt vedvarende søde smag tillægges bestemte aminosyresekvenser, som det har fælles med andre søde proteiner. Ligeledes baseret på aminosyrer er aspartam, der anvendes meget i læskedrikke. Ved anvendelse af aspartam skal det anføres på produktet, at det indeholder en fenylalaninkilde for at advare personer med Føllings sygdom.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif H. Skibsted: sødemidler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168768