Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mejeriingeniør

Oprindelige forfattere EWaaN og LSki Seneste forfatter Redaktionen

mejeriingeniør, kandidat i levnedsmiddelvidenskab (levnedsmiddelkandidat, cand.techn.al.) fra Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med specialisering i mejerividenskab og med mindst ni måneders mejeripraktik. Uddannelsen er en overbygning på uddannelsen til levnedsmiddelingeniør under Levnedsmiddelcenteret. Den nuværende uddannelse er en videreførelse af den tidligere uddannelse til mejeriingeniør (cand.lact.), oprettet 1921 ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Se levnedsmiddeluddannelser.

Den danske uddannelse er ændret til en dansk-svensk uddannelse i et samarbejde mellem Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer , Danmarks Tekniske Universitet og Lunds Universitet med henblik på senere at skabe en international mejerividenskabelig uddannelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Egil Waagner Nielsen, Leif H. Skibsted: mejeriingeniør i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123716