mejeri

Mejeribygningen på en jysk herregård omkring 1860-75. Længst til højre, nord for gavlen, holder en mælkevogn med junger og spande. Øst for bygningen ses bøtter, smørkærne, kærneris og mælkesi ude til tørring. Der bæres valle ud af døren og længst til venstre ses hestegangen til kærneværket. Store vinduer mod nord, små mod øst og vest, så sollyset blev holdt ude, og lemme under taget og nede ved jorden, så mejeriet kunne holdes køligt ved gennemtræk. Maleri af Rasmus Christiansen (1863-1940), der hænger på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
.
Licens: Materialet er fri af ophavsret

Den danske Karoline-ko brugtes i 1960'erne som international reklame. Her står Karolinepigen med en Karoline-gyngehest i anledning af kronprins Frederiks fødsel i 1968.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Mejeri er en virksomhed, hvor der af mælk fremstilles mælkeprodukter som pasteuriseret mælk og fløde, syrnede mælkeprodukter, smør, ost, mælkepulver, iscreme og desserter. Tidligere blev mejerier også benævnt mælkerier, en betegnelse der stadig findes i navnet Mælkeritidende.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mejeri kommer af nedertysk meierie, af meier 'bestyrer, forvalter', oprindeligt fra latin major (domus) 'husholdningsbestyrer'.

I Danmark er mejeriernes produktion baseret på komælk, idet enkelte virksomheder dog producerer eller har produceret mejeriprodukter baseret på mælk fra får og geder. I andre lande som Grækenland, Spanien og Frankrig har mælk fra får og geder relativt større betydning. I de seneste år har mejerier også inddraget planteproteiner og planteolier som råvarer i deres produktion.

De fleste mejerier modtager mælk fra et stort antal mælkeproducerende landbrug, idet der dog også findes enkelte gårdmejerier. I Danmark behandles ca. 90% af mælken i andelsmejerier, som ejes af de mælkeproducerende landmænd, mens resten forarbejdes i privatejede mejerier.

Herregårdsmejerier og andelsmejerier

Tvis Andelsmejeri ved Holstebro. Mejeriet, som blev oprettet i 1892 og nedlagt i 1962, var et typisk dansk mejeri. I 1913 blev det ombygget og udvidet med den tværstillede forhøjede skummesal med tagventilation og store gavlvinduer med afsatser til ind- og udvejning af mælken. I 1930 opførtes beboelseshuset bag mejeriet. Luftfotografi fra 1955.

.
Licens: Begrænset anvendelse

På de danske herregårde og andre større gårde blev der tidligt produceret mælkeprodukter til salg efter inspiration fra Holsten og Holland. På de mindre landbrug var mælken mest til gårdens eget forbrug. Mælkens køling var vigtigt for at forhindre fordærv, og is fra søer, åer og fjorde blev indsamlet om vinteren og gemt i ishuse og iskældre til sommerens brug.

Andelsbevægelsen ændrede dette. Det første andelsmejeri blev oprettet i 1882 i Hjedding i Vestjylland, og i løbet af få år blev der oprettet andelsmejerier overalt i landet. Disse andelsmejerier blev grundlaget for den vigtige eksport af smør. Mejeriantallet kulminerede i 1930'erne med ca. 1400 andelsmejerier og ca. 400 privatmejerier. Siden er de fleste mejerier igen blevet nedlagt. Især i perioden 1960-1980 blev et stort antal mejerier lukket, idet lokale andelsmejerier blev sammensluttet til større andelsmejeriselskaber som Kløver Mælk og MD Foods og senere til det internationale Arla Foods.

En væsentlig grund til denne udvikling har været, at det med overgangen fra hestevogn til lastbiler og tankvogne til mælketransport blev muligt at samle mælk fra større områder med deraf følgende mulighed for udnyttelse af stordriftsfordele i mejerierne.

I 2010 var der 31 mejeriselskaber i Danmark med i alt 61 produktionssteder. I 2022 var det reduceret til 24 mejeriselskaber og 49 produktionssteder.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Fødevarevidenskab

Leif H. Skibsted
Professor emeritus, Københavns Universitet