Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kostpyramide

Oprindelig forfatter LSki Seneste forfatter Redaktionen

Kender du kostpyramiden? Det vil de fleste voksne danskere nok svare ja til. Det er da heller ikke så mærkeligt, da den i mange år har prydet væggene i mange klasseværelser og venteværelser landet over. Men der er sket mange ting, siden FDB første gang lancerede pyramiden tilbage i 1976. Derfor udgiver FDB en opdateret version af madpyramiden. Illustration: Madpyramiden 2011.

Kender du kostpyramiden? Det vil de fleste voksne danskere nok svare ja til. Det er da heller ikke så mærkeligt, da den i mange år har prydet væggene i mange klasseværelser og venteværelser landet over. Men der er sket mange ting, siden FDB første gang lancerede pyramiden tilbage i 1976. Derfor udgiver FDB en opdateret version af madpyramiden. Illustration: Madpyramiden 2011.

kostpyramide, pædagogisk redskab i ernæringsoplysningen. En kostpyramide eller madpyramide anskueliggør mængdeforholdene i en afbalanceret kost, således at basisfødevarer placeres i bunden og fødevarer, det anfales at spise mindre af, placeres i pyramidens top. Se også ernæring.

Kostpyramiden med basisfødevarerne brød, mælk, ost, kornprodukter og kartofler i bunden, med frugt og grønt i midten og med kød, æg og fisk i pyramidens top blev bl.a. udviklet efter svensk forbillede af FDB's forbrugeroplysning i 1970’erne. FDB så mulighederne i madpyramiden og skiftede knækbrød og andre typisk svenske fødevarer ud med danske.

Den oprindelige madpyramide blev i 2011 ændret, sådan at brød med lavt indhold af kostfibre, dvs. "hvidt" brød, er flyttet fra bunden af pyramiden til midten. Det samme gælder mælkeprodukter, ris og pasta. Samtidig er grøntsagerne flyttet ned i bunden.

Annonce

Denne kostpyramide afspejler de officielle anbefalinger og har vundet stor udbredelse. De officielle danske ernæringsanbefalinger har været formidlet af Statens Husholdningsråd og senere Forbrugerstyrelsen som en kostcirkel med et stort cirkeludsnit med stivelsesrige fødevarer og seks mindre med hhv. mælk og ost, frugt, grøntsager, kød, fisk og æg samt fedtstoffer. Flere lande har udviklet varianter af kostpyramiden.

Madpyramidens tre lag

Inden for hvert af de tre lag i madpyramiden er der også en opdeling, idet der skal spises mere fra bunden end fra toppen af hvert lag. Blandt grøntsagerne skal der fx spises flere grove grøntsager som gulerod, kål og bønner end fine grøntsager som agurk, tomat og peberfrugt. På samme måde bør man spise flere danske frugter som æbler og pærer end importerede frugter som vindruer og appelsiner samt mere fjerkræ og fisk end rødt kød.

Madpyramidens to spor

På tværs af det nederste og det midterste lag er pyramiden opdelt i to spor. Det ene (højre) spor består af frugt og grønt. Det betyder, at man skal spise masser af grøntsager og frugt, men at grøntsagerne - især de grove - skal fylde mest. Det andet (venstre) spor består af stivelseholdige fødevarer som kartofler, brød, pasta og ris. Blandt disse skal man spise flest kartofler og mest rugbrød og havregryn, mens mysli, fuldkornshvedebrød, pasta og ris kan bruges som variation.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif H. Skibsted: kostpyramide i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110477