Færdigretter, levnedsmidler, som er nemme og hurtige at tilberede, som udgør hovedparten af eller er et helt måltid, og som er sammensat af flere ingredienser og har opnået en vis holdbarhed, oftest ved en varmebehandling. Færdigretter kræver således normalt kun en genopvarmning i ovn, mikrobølgeovn eller vandbad før servering og er dermed mere bekvemme end grydeklare produkter, der er fortilberedte, men ikke varmebehandlede levnedsmidler. Halvfabrikata betegner i denne sammenhæng levnedsmidler beregnet til at indgå i måltider sammen med andre ingredienser. Færdigretter og halvfabrikata udgør sammen med fastfood og visse snackprodukter convenience foods ('bekvemmelighedsmad'), dog sælges fastfood fra særlige boder eller i særlige restauranter, mens færdigretter typisk er til brug i hjem eller institution.

Inspireret af udviklingen i USA og England med home meal replacement introduceredes i slutningen af 1990'erne tilsvarende koncepter af Irma og Kvickly, i første omgang i Storkøbenhavn. Forbrugeren sammensætter måltidet af fødevarer tilberedt af kokke i butikken og ofte af høj gastronomisk kvalitet. I hjemmet serveres maden efter passende genopvarmning.

Salget af færdigretter er stigende i detailhandlen, og væksten er størst for kølede færdigretter, (cook-chill-systemer, holdbarhed i køleskab på 3-30 dage), mindre for dybfrosne færdigretter (cook-freeze-systemer, holdbarhed i dybfryser som regel ét år) og for langtidsholdbare færdigretter til opbevaring ved stuetemperatur. Færdigretter i form af traditionel dåsekonserves får stadig mindre betydning. I Europa er forbruget pr. indbygger størst i Tyskland, Frankrig og Storbritannien, mens det er meget lille i lande som Spanien og Italien. Kølede færdigretter har særlig betydning i Storbritannien, og udviklingen i Danmark synes at følge den britiske. Ønsket om personalebesparelse i institutionskøkkener, personalekøkkener og også i restauranter har medført en øget produktion af færdigretter til catering. Offentlig forplejning, herunder bespisning af ældre i eget hjem, benytter oftest cook-chill-systemer, og teknologier, der kan højne den smagsmæssige og ernæringsmæssige kvalitet af maden og give bakteriologisk sikre produkter, er under stadig udvikling. Eksempler er: 1) sous vide-tilberedning, udviklet i Frankrig til brug i restauranter, og som indebærer opvarmning af vakuumpakkede levnedsmidler, hvorved smagsstoffer bevares bedre, og kød bliver mere saftigt; 2) mikrobølgepasteurisering efter emballering for at sikre længere holdbarhed; og 3) ohmisk teknologi, hvor supper og sammenkogte retter opvarmes direkte ved at sende en elektrisk strøm gennem produktet, og som kombineret med aseptisk pakning giver bedre holdbarhed.

Emballagen til færdigretter er vigtig for holdbarhed og kvalitet, og udelukkelse af luftens ilt ved modificeret atmosfærepakning (MAP) anvendes for at forhindre udvikling af genopvarmet smag. Udviklingen inden for emballageområdet forventes at få væsentlig indflydelse på forbrug af færdigretter. Emballage, der koncentrerer opvarmning om dele af retten og beskytter andre, vil give bedre spisekvalitet, ligesom indikatorer indbygget i emballagen til at advare om for lang opbevaring ved for høj temperatur vil give større sikkerhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig